Rosenjord bigbag
3.050,00 kr.
Bemærk – Bigbags fra Champost kan ikke bestilles online her på siden. Ønsker du at købe, skal du komme forbi butikken og bestille samt betale direkte ved kassen. Dette produkt sendes direkte fra leverandør
Champost Rosenjord – Specialjord til kraftige og sunde roser
Rosenjord fra Champost er en specialudviklet jordblanding, skabt til at give optimale vækstbetingelser for roser – både i bede og krukker. Den består af Champost Jordforbedring (komposteret hestemøg og halm), spagnum og vækst-ler (moler), som tilsammen skaber en porøs, fugtbevarende og næringsrig jord med langtidseffekt.
Roser er sarte planter, og jordens sammensætning har stor betydning for deres trivsel. Den organiske gødning frigives langsomt og giver roserne adgang til naturlige næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. Vækst-leret fungerer som et vandreservoir, der suger og afgiver vand efter plantens behov – og hjælper samtidig med at holde på gødningen.
Fordele ved Champost Rosenjord:
- Specialudviklet til roser – både barrods og potteroser
- 100 % naturgødet – fri for kunstgødning
- Indeholder komposteret hestemøg og halm
- Vækst-ler holder på fugt og næring
- Langtidsvirkende gødning – frigives løbende
- Velegnet til både bede og krukker
Anvendelse: Du kan plante direkte i Champost Rosenjord – både i bede og krukker. Ved krukkeplantning anbefales at vælge en frostsikker krukke med afløb i bunden og lægge et drænlag på ca. 5 cm, fx af vækst-ler. Vand drænlaget godt, så det opsuger fugt. Plant rosen dybt, så podestedet dækkes med ca. 5 cm jord. En rosenkrukke på terrassen kan give både duft og farve – og er nem at flytte efter sol og vind.
Giv roserne nyt liv: Lav et hul med en greb på nord og syd siden af rosen (næste år øst og vest), fjern det løse jord og fyld op med Rosenjord. Afdæk med Jordforbedring – det kan gøres hele året, også i vinterhalvåret.
Mængde: 3000 Liter
Champost Rosenjord er et gennemtænkt og bæredygtigt valg for dig, der vil skabe et smukt og sundt rosenbed – med naturlig gødning og jord, der arbejder med plantens behov.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.